Depressioner, angst og stress
Det er ikke ualmindeligt at have flere former for angst på en gang.
Angst og depression hænger ofte sammen med stress fordi man i en længere periode har været på overarbejde og måske ikke lyttet til sin krop i tide. Det kan også være udefra kommende chok og forskrækkelser der er igangsætter.
Depression
Når man har en depression er man ofte trist og mangler sin sædvanlige energi – det kan skyldes man over længere periode har gået med en ubehandlet stress eller overbelastninger. For nogle mennesker kan depression være handlingslammende og samtaler kan styrke dig til at igen tage styring over eget liv.
Angst er en naturlig følelse når man står over for noget der opleves og føles truende. Ved angst kan man gennem samtaler genvinde kontrol i sit eget liv og styrke til at klare de situationer som er ”trigger” for angsten – Ved at tage kontrol over angsten og acceptere og leve med den kan vi få den til at fylde mindre i følelser, kroppen og ens adfærd
Stress
Kan være en forløber til både depression og angst, her kan vi i samtalen finde frem til årsagen for belastning og mindske belastningen. Samtaler kan hjælpe med at lære at leve frem for at overleve
Mit navn er Lone Mikkelsen
Jeg er Exm. Aut Psykoterapeut, uddannet på psykoterapeutisk Institut I Århus fra 2011 til juni 2015. Jeg har arbejdet med mennesker hele mit liv, har altid videreuddannet og videreudviklet mig. Udover psykoterapien har jeg kurser i:
Psykologi, mindfulness, stresshåndtering, effektfuld ledelse,ansigtslæsning, Personalejura, fra chef til leder mm. og har tidligere været selvstændig i 13 år.
Jeg er mor til 3 voksne sønner og gennem egen tab af mand og børnenes far kom min interesse for det psykologiske. Jeg forsøgte at finde en mening med livet igen efter vores store tab. Vi har bl.a deltaget i sorggrupper.
Terapien hjalp mig til at finde livets vej – derfor tror jeg på, at jeg kan hjælpe dig med at finde din vej til at styrke dit jeg.
Nogle af mine egne kerneværdier: Rummelighed, Tillidsfuld og tillidsskabende, Stor menneskelig forståelse for vi menneskers forskellige ressourser, Har et godt overblik, Empatisk og medfølelse